|
|
Referat fra SF-Vejles generalforsamling 2010
Mandag d. 22/2-2010 i ”Bygningen”
18 deltagere + baby
1. Niels Barkholt valgt til dirigent, Grethe Binderkrantz til referent, Leif Kristiansen og Henrik Klausen til stemmeudvalg.
2. Beretning: Lars Koch henviste til den skriftlige beretning udsendt d. 25/1-2010. Valgkampen til byrådet og regionsrådet har været årets mest dominerende opgave. LK henviste i den forbindelse til evalueringen af valgkampen, som fandt sted på den ekstraordinære generalforsamling 8/12-2009.
Beretningen godkendt
3. Regnskab 2009:
Valgregnskab og hovedregnskab gennemgået. Følgende forslag/spørgsmål blev rejst til videre behandling i bestyrelsen:
a. Spørgsmål vedr. en evt. tilbagebetaling på grund af ufuldstændig uddeling af valgavis.
b. Forslag til mere differentieret kontoopdeling af punkt 2 under udgifter i regnskabet (47.438,98 kr.).
c. forslag til at sende medlemsbreve pr. mail med henblik på bestarelse af porto m.m.
d. spørgsmål vedr. regler om medieskat i forbindelse med tilskud til net/telefon.
Regnskabet godkendt.
4. Budget 2010: Forslag til budget 2010 blev fremlagt og drøftet. Generalforsamlingen ønsker, at bestyrelsen overvejer at lave et særskilt punkt på budgettet med budgetterede midler til kommende valg.
Budgettet taget til efterretning.
5. Planer for kommende år: LK lagde op til en drøftelse om aktiviteter i forskellige underudvalg. Genoplivning af ”sovende” udvalg og etablering af nye.
Generalforsamlingen havde herefter en drøftelse, hvor bl.a. følgende forslag kom på banen:
a.Temaudvalg, hvor byrådspolitikere, der arbejder med emnet deltager. Der udvikles på det faglige område, udvikles politik og gives sparring til byrådsmedlemmer.
b. Cafemøder rundt i kommunen, hvor borgere/medlemmer kan komme tæt på byrådspolitikerne - dialogmøder
c. Åbne temamøder med spændende oplæg
d. tværpolitiske fora
e. Møder hvor man giver fagpersonalet mulighed for at ytre sig.
Bestyrelsen arbejder videre med forslagene. Alle der har lyst til at indgå i arbejdet med ovenstående kan maile til bestyrelsen om det.
6. Indkomne forslag. Ingen
7. Valg af bestyrelse: Henrik Klausen blev valgt til kasserer. Johnny Hauge, Rasmus Fagerlind og Kristina Olesen blev valgt til bestyrelsen. Suppleanter blev Torben Andersen og Jens K. Skyggebjerg.
8. Lars Koch blev valgt som medlem til regionsbestyrelsen.
Følgende meldte sig som delegeret til landsmødet: Rasmus, Kristina, Johnny og Finn. Bestyrelsen sætter det endelige hold. Pernille og Lone vil godt træde til, hvis der ikke findes nok.
9. Valg af revisorer. Jørgen Juel og Britta Bitsch valgt. Leif Kristiansen valgt som sup.
10. Evt.:
Pernille uddybede den skr. beretning fra byrådet. Begrundede SF`s deltagelse i budgetforliget bl.a. resultatet, at SF har sæde i alle udvalg. PML påpegede også den svære situation at arbejde for mærkesager i en nedskæringsperiode. Byrådsgruppen vil i den kommende periode arbejde for en skattestigning.
Beretningen blev drøftet. Der blev givet udtryk for stor bekymring vedr. de forestående besparelser og en frygt for, at de svage kommer til at betale prisen.
Ønsket om, at medlemmerne bliver inddraget i dialogen blev nævnt, bl.a. hvis budget 2010 skal genåbnes.
Ellers ros til byrådsgruppen for det gode politiske arbejde.
Lars Koch orienterede om, at han til medierne havde kommenteret Villys udmeldinger vedr. kønsopdelte møder på skoler.
LK havde givet udtryk for uenighed bl.a. med udgangspunkt i følgende punkter:
a. Principper må ikke stå i vejen for fremskridt
b. Skolen har ret til egen vurdering
c. Uheldigt med tvetydige udsagn, der kan give anledning til fortolkninger
d. Vi skal ikke medvirke til konfrontation, men dialog
e. Ytringsfrihed er ikke velegnet til at genere mindretal med
Vær obs. på, at der 1/10 starter en ny periode for folketingskandidater. Pernille opstiller ikke, så der skal findes en anden.
Referent: Grethe Binderkrantz
Tilbage til forsiden
|
|

Grethe Binderkrantz
Debat
Alle nyere debat-indlæg
kan læses her...
Vær med til at præge
politikken i SF Vejle, ved at
sende dit debatindlæg til:
bo_vejle@hotmail.com
Tilbage til forsiden
|