|
|
Kommunens ansatte har også ytringsfrihed
Vi synes det er rystende at høre Dansk Folkepartis kritik af, at medarbejderne i Vejle kommune via deres HovedMed-udvalg forsøger at rejse en demokratisk debat om sundhedsforsikringer. Også kommunens ansatte har ytringsfrihed og det skal DF ikke have lov at lægge en dæmper på.
Spørgsmålet om eventuelt at indføre sundhedsforsikringer, som en del af en række sundheds- og trivselstiltag overfor kommunens ansatte, har været drøftet i Byrådets økonomiudvalg tidligere i år. Her talte vi i SF meget imod overhovedet at nævne sundhedsforsikringer som en mulighed.
Vi ønsker nemlig ikke, at vi skal benytte skattekroner til en yderligere skævvridning af det danske sundhedsvæsen. Regeringens indførsel af private sundhedsforsikringer har nemlig fået delt borgerne op i et A-hold og et B-hold, når de har brug for undersøgelser og behandling i det danske sundhedsvæsen. Det er fuldstændig uacceptabelt.
I SF ønsker vi at alle - både kassedamen, kontanthjælpsmodtageren, pensionisten, skolelæreren og direktøren - skal have lige adgang til sundhedsydelser. Derfor skal hurtigst muligt genskabes et solidarisk og socialt ansvarligt dansk sundhedsvæsen.
Lars Kromann-Larsen
Medlem af Vejle Byråds økonomiudvalg for SF
lakro@vejle.dk
Peter Borup Sørensen
Medlem af Vejle Byråds økonomiudvalg for SF
pebso@vejle.dk
Tilbage til forsiden
|
|

Lars Kromann-Larsen

Peter Borup Sørensen
Debat
Alle nyere debat-indlæg
kan læses her...
Vær med til at præge
politikken i SF Vejle, ved at
sende dit debatindlæg til:
bo_vejle@hotmail.com
Tilbage til forsiden
|