|
|
Nogle har tørklæder på hovedet
og andre har fået dem på hjernen!
Af Palle Bruus, bestyrelsesmedlem i SF Vejle
Elsebeth Gerner Nielsen viste sig for nyligt i fuld offentlighed med et smukt tørklæde på hovedet - blandt andet arm i arm med den kendte fiskerkone på Gl. Strand tæt ved Christiansborg.
Elsebeth Gerners demonstration var tydelig og klar – og hendes ærinde også.. I hvert fald som jeg fortolkede det. Nemlig at demonstrere mod Søren Krarups sammenligning af kvindetørklæder med nazisymboler.
Jeg glædede mig over demonstrationen. Jeg så ligefrem billedet for mig af kvindelige MF’ere, der iklædt tørklæder tog imod deres MF-kollega Søren K. på trappen til Christiansborg ved næste mødelejlighed. Det kunne være et rigtigt godt dansk stunt – lige til verdenspressen.
Godt gået af Elsebeth Gerner – syntes jeg. Men så satte hujekorene ind – det ene anført af Naser K., det andet af Pia K. Med voldsomme angreb på Elsebeth G. Den fik ikke for lidt. Hvis ikke jeg husker galt, var Pia i flere omgange fremme med tilråb om, at Elsebeth G. havde opført sig tarveligt – og jeg skal komme efter dig
Forargelsen fra Nasers og Pias samt anden side var næsten ikke til tage alvorlig. Eller rettere - man skal vel tage den fremførte reaktion alvorlig. Så humor- og sarkasmeforladt kan folk da ikke være, at de ikke skulle kunne forstå budskabet. Altså må de have forstået det – hvad enten de nu måtte hedde Naser, Pia eller …
Elsebeth G’s aktion virkede derfor paradoksalt nok som en demaskering af omverdenen – og dens forargelsesmotiver. Som en god dansk borger vil jeg derfor gerne sige Elsebeth tak for aktionen med det demaskerende tørklæde. Jeg regner også med, at andre gør det – ligegyldigt om man er radikaler eller ikke.
Palle Bruus
Bybækvej 9
7120 Vejle Ø
|
|

Palle Bruus
Debat
Alle nyere debat-indlæg
kan læses her...
Vær med til at præge
politikken i SF Vejle, ved at
sende dit debatindlæg til:
bo_vejle@hotmail.com
Tilbage til forsiden
|