Ligegyldigheden

Er ligegyldigheden blevet et buzzword?

Af Lars Koch, formand for SF Vejle

Det giver 102.000 hits på Google, sammenhængskraft giver 59.000, ulighed 258.000.

Halfdan Rasmussen var kendt som en munter digter, der legede med ord og rimede for børn, en spøgefugl. Han havde også alvorlige sider. Og han havde et engagement i forhold til samfundet og dets problemer. Et lille, ofte citeret digt:

Ikke bødlen gør mig bange
Ikke hadet og torturen
Ikke dødens riffelgange
Eller skyggerne på muren
Ikke nætterne når smertens sidste stjerne styrter ned
Men den nådesløse verdens blinde ligegyldighed

Halfdan havde ret
Demokratiet står og falder med engagementet. Demokratiet forudsætter faktisk at vi tager stilling. I hænderne på de ligegyldige er vælgernes stilling og dermed demokratiet til fals for lavstbydende. De ligegyldiges stemmer kan nemlig købes, ganske billigt. De ligegyldige ser ikke efter om de har fået varen. De ligegyldige glemmer alt om at de er blevet snydt.

Det passer ikke helt, for de er ikke ligegyldige på egne vegne. Hvis nogen snyder dem personligt, skal de nok være der. For ikke at tale om hvis nogen snyder dem på pengepungen! Så skal ingen kalde dem ligegyldige! Men hvis nogen snyder dem som gruppe, som folk, som befolkning, så er de mere end ligegyldige, jo mere snyd, des bedre. Hvordan køber man så de ligegyldiges stemmer? Man spørger til deres mavefornemmelse. De ligegyldige tænker nødigt, sjældent, og kort­varigt. Men de lytter til eget velbefindende, og det sidder hos de ligegyldige i et snævert bælte omkring deres fordøjelses­kanal. Pengepungen er indbefattet, mest udtryksfuldt hvis den sidder i baglommen, men også inder­lommen er tæt på de vitale dele. Kontokortet og mobiltele­fonen, det ligegyldige menneskes vigtigste kontaktorganer til den omgivende verden, holdes på samme måde tæt til kroppen. Når man har fundet ud af, hvad der går direkte til de ligegyldiges mavefornemmelse, så har man samtidig fundet vejen til deres stemmeseddel. Brød og skuespil, det var hvad de romerske kejsere til­fredsstillede deres undergivne med. Brødet fyldte i maven, skuespillet viste hvordan det gik når man ikke støttede sin kejser. Lokkemad og skræmmeeksempler. Skattestop og udstødning. Til udstødning skal man bruge nogen marginali­serede minoriteter, allerhelst nogen svage grupper, så det kan ses hvordan det går når man ikke er som flertallet. Sådan mobber man i frikvar­tererne, på arbejds­pladserne, i baviangrot­ten, i andegården. Goebbels vidste det, Stalin vidste det, og effekten kan udnyttes hvorsomhelst man finder nogen der er ander­ledes. Metoden bygger på menneskets massein­stink­ter, men hører ikke hjemme i højerestå­ende samfunds­former. Dem regner vi os for at høre til, alligevel kan regerin­gen ikke styre sin jagtrus i mobning af snart sagt alle svage grupper. Desværre er der så mange ligegyldige, at det betaler sig at bide al skam i sig og satse politisk på dem, for de kan til enhver tid danne flertal. Bare de kan nyde deres lokkemad og skræmmeeksempler i fred. A sæjer welbekom'.

Det jeg frygter mest, er ligegyldigheden.


Lars Koch
Formand for SF Vejle

Lars Koch

Debat

Alle nyere debat-indlæg
kan læses her...


Vær med til at præge
politikken i SF Vejle, ved at
sende dit debatindlæg til:
bo_vejle@hotmail.com


Tilbage til forsiden